
Foreninger og fritidsliv
Noget af det stærkeste ved at bo mod vest er alt det, der sker i foreningerne. Her mødes børn, unge og voksne på tværs af alder, interesser og byer – og det er ofte her, nye fællesskaber begynder.
Uanset om du er til fodbold, håndbold, gymnastik, svømning, ridning, spejder, musik, løb, frivillighed eller noget helt andet, er der gode muligheder for at finde en aktivitet tæt på dig. Mange steder er haller, baner, klubber og foreninger en naturlig del af hverdagen – og for børnene kan fritidslivet hurtigt blive vejen ind i nye venskaber.
Foreningslivet er også en god måde at falde til som ny. Du behøver ikke kende nogen på forhånd. Du skal bare møde op, være nysgerrig og finde det sted, hvor du eller din familie har lyst til at være med.
Frivillighed er en stærk del af livet mod vest. Her er der mange, der giver en hånd med – i foreninger, til events, i lokale fællesskaber eller som støtte for andre mennesker.
Hos FrivilligVest kan du blandt andet få mere at vide om det at være frivillig, og du kan se en oversigt over sociale tilbud, der er baseret på frivillighed. Her kan du også se mere om at være frivillig.
Som ny i området kan frivillighed også være en god måde at lære folk at kende på. Du behøver ikke starte stort. Nogle hjælper til en gang imellem, andre bliver en fast del af en forening eller et lokalt projekt.
Leder du efter sport, musik, spejder, kreative aktiviteter, fællesskab, motion eller noget helt andet? I foreningsoversigten kan du finde foreninger og fritidstilbud i hele Ringkøbing-Skjern Kommune.
Er du nysgerrig på udvalget af foreninger, sammenslutninger og netværk, så tag et kig i foreningsoversigten. Her kan du blandt andet få indblik i hvilke foreninger, der findes indenfor aftenskoler, idræt og sport, musik, kultur og meget mere.
Hvis du er ny, kan det være svært at vide, hvor man skal begynde. Et godt sted at starte er ofte børnenes fritidsaktiviteter, den lokale hal, foreningsportalen, FrivilligVest eller et arrangement i dit lokalområde.
Du behøver ikke kende nogen på forhånd. Mange fællesskaber begynder med, at man møder op én gang.
Se hvad der sker - linkes til det sker
