Fritid og fællesskab for hele familien
Vi tør godt prale med vores fritids- og foreningsliv samt vores natur - det er nemlig noget helt særligt. Når du bor i Ringkøbing-Skjern kommune kan du let få adgang til aktivt fritidsliv, stærke fællesskaber og tid til at være sammen.
Der er over 1.800 foreninger fordelt rundt i byerne og landsbysamfundene – fyldt med energi, ildsjæle og aktiviteter for både børn og voksne. Med naturen som nærmeste nabo er der et utal af aktiviteter på land og i vand. Det giver gode muligheder for at finde aktiviteter for dig, der er ny i området, til jer som par eller til jer med små og store børn. Børnene kan gå til fodbold, gymnastik, surfing, musik eller spejder, mens forældrene deltager, træner eller hjælper til.
Her er rammen sat for at møde nye mennesker på tværs af generationer, blive en del af lokale fællesskaber og få en hverdag, hvor der er plads til mere af det, du holder af. Hvad du bruger mulighederne til, er naturligvis op til dig.
Og så er der naturen. Den er gratis, åben døgnet rundt og giver uanede muligheder: vandreture, cykelruter, strandliv, surf, kajak, fiskeri, legepladser i naturen og stilhed, når du har brug for det. Her er plads til både begyndere og erfarne, og mange finder hurtigt nye fællesskaber gennem friluftsliv og udendørs aktiviteter.
Kulturen fylder også meget her. Kunst, koncerter, festivaler og lokale events er en naturlig del af hverdagen, og steder som Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Vestjyllands Kunstpavillon, Generator, Remisen og de mange museer gør det let at blive inspireret og opleve noget nyt – også med børn.
Exit links videre til RKSK.dk - Call to action
Favoritter til hele familien: link til de mest familievenlige foreninger, aktiviteter mv.
Udforsk foreninger og aktiviteter i dit nærområde
Se forslag til aktiviteter for unge, par og børnefamilier
Favoritter for unge, par og børnefamilier
(links til familievenlige foreninger, aktiviteter, naturspots og lokale fællesskaber)
Her finder du Ringkøbing-Skjern kommunes store kalender, hvor du kan søge på alle arrangementer indenfor et hav af emner og kategorier.
Er du nysgerrig på udvalget af foreninger, sammenslutninger og netværk, så tag et kig i foreningsoversigten. Her kan du blandt andet få indblik i hvilke foreninger, der findes indenfor aftenskoler, idræt og sport, musik, kultur og meget mere.
Hos FrivilligVest kan du blandt andet få mere at vide om det at være frivillig, og du kan se en oversigt over sociale tilbud, der er baseret på frivillighed. Her kan du også se mere om at være frivillig. Så der er masser af muligheder, hvis du flytter til Ringkøbing-Skjern Kommune og har lyst til at være med til at gøre en forskel. Du får meget positivt igen og måske samtidig lidt ekstra til dit CV.
Favoritter for unge, par og børnefamilier
(links til familievenlige foreninger, aktiviteter, naturspots og lokale fællesskaber)
Vi har det hele i Ringkøbing-Skjern Kommune: Vesterhavet, biograf, fiskerhuse, fjordene, naturreservaterne, foreningslivet, brolagte gader, vindsurfere, gallerier, kirker, lokale højskoleaftener, teater og aftenskolen.