Natur – Leg, frihed og nærvær året rundt
Naturen er din baghave i Ringkøbing-Skjern. Vesterhavet, fjorden, skovene og engene ligger lige uden for døren og inviterer til leg, ro og eventyr.
Tag børnene med på krabbefangst, byg huler i skoven eller nyd en stille aftentur langs fjorden. Her lærer børnene at bruge kroppen, mærke årstiderne og blive nysgerrige på verden omkring sig. Naturen er ikke noget, du besøger – den er en naturlig del af hverdagen.
Ringkøbing-Skjern Kommune har netop i de senere år sat fokus på sundhed og friluftsliv med flere projekter, der styrker den gratis motion i Naturens Rige. Andre eksempler på spændende udflugter og gratis oplevelser i naturen er: Cykelture, Vandreture i Naturens Rige, Skjern Å-området og Momhøje Naturcenter.
Naturstyrelsens populære naturguide giver et godt indblik i naturområder, hvor du både kan finde inspiration til din næste udflugt samt praktisk information.
Vil du have det fulde overblik på et kort over alle muligheder eller søger du specifikke badesteder, cykel- og MTB-ruter eller naturparker, så er ud i naturen det rette sted at finde informationen.
Naturen er en stor legeplads med masser af sjove aktiviteter. Naturlegepladserne er blot én af flere muligheder for en skøn oplevelse med børnene.