Iværksætteri – Plads til nye idéer
Har du en idé, en drøm eller lyst til at skabe din egen virksomhed, er muligheden her.
Ringkøbing-Skjern har et stærkt iværksættermiljø med sparring, workshops, erhvervsnetværk og adgang til lokaler, hvor du kan starte småt og vokse stort.
Her kender man hinanden, hjælper hinanden og deler erfaringer på tværs af brancher. Økonomien er overskuelig, og der er plads til at tænke nyt, teste og udvikle uden stor risiko. Det er iværksætteri i jordnær vestjysk stil – tæt på naturen og med plads til ambitioner.
SKAL OMSKRIVES OG UDVIDES
Innovest
Kontorfællesskaber
Soft spot
Coastworks
andre
Videbæk – Bo tæt på det hele
Med omkring 4.250 indbyggere er Videbæk den tredje største by i Ringkøbing-Skjern Kommune – og samtidig kommunens østligste by. Videbæk bliver ofte kaldt “porten mellem Vestjylland og Midtjylland”, fordi byen ligger lige midt mellem Ringkøbing og Herning. Herfra kan du nå begge byer på cirka tyve minutter, og Holstebro, Skjern og motorvejen mod Aarhus, Vejle og København ligger også kun en kort tur væk.
Vesterhavet kan du opleve efter en halv times kørsel, Billund Lufthavn ligger knap én time væk, og store kulturoplevelser, som Musikhuset i Aarhus eller Boxen i Herning ligger inden for 20-60 minutters afstand. Videbæk har også adgang til delebiler, busforbindelser og “kollektiv trafik på bestilling”.
I Videbæk kan du finde mange typer boliger: lejligheder, rækkehuse, parcelhuse, patriciavillaer og byggegrunde. Her er både plads til førstegangskøbere, børnefamilier og dem, der ønsker rolige omgivelser.
Jobmulighederne er mange, både lokalt og inden for pendlingsafstand. Og med byens store virksomheder inden for gå- og cykelafstand kan nogle bosættere slippe helt for transporttid.
Videbæk er en by med stærke virksomheder og et aktivt handelsmiljø. Byens ikoniske vartegn – Per Arnoldis store “V” – byder velkommen fra øst.
Flere af kommunens største arbejdspladser ligger i og omkring Videbæk. Blandt andet: Vestas, Arla / Arinco og flere produktions- og industrivirksomheder.
Byens handelsliv holder liv i gaderne, og arrangementer som Open by Night og sommeraktiviteter skaber en hyggelig stemning.
Videbæk er kendt for sin stærke kulturelle profil – især gennem Vestjyllands Kunstpavillon, tegnet af arkitekt Henning Larsen. Kunstpavillonen ligger i byens parkområde og rummer ofte skiftende udstillinger, der tiltrækker besøgende fra hele landet.
I forlængelse af Kunstpavillonen ligger Arne Haugen Sørensen Museet, bygget efter kunstnerens egen omfattende donation på 74 værker. Sammen udgør de to steder et markant kulturelt knudepunkt i Vestjylland.
Området omkring Videbæk byder også på oplevelser som: Jyllands Park Zoo, Momhøje Naturcenter, Kulsøen ved Troldhede og Laugesens Have, som i dag er et kursus- og konferencecenter
Videbæks placering gør det let at få hverdagen til at hænge sammen – uanset om du arbejder i kommunen eller pendler ud. Boligmulighederne er mange, naturen ligger tæt på, og byens kultur- og fritidstilbud giver mulighed for et aktivt og varieret hverdagsliv.